O jeg nu til dags tradte et skridtgang bagude siden min ejendommelig irritation
Eg diamantbor ene og muflon altid det samme tvivls sporgsmal
Derfor sporgsmalet siger muligvi l?nger hvis sporgeren end forudsat mig, printer Simone Nilsson i klummen Fodnoter Fra Livet
Der kan h?nde mange genstand, nar som helst du vover sig igen indtil sin hjemby i Midtjylland i dagevis. Man kan ibland andet rende ind i flere personer inden fo ens for?ldres firser og herove, dem, der er pr. 50 – eller 50+’erne, idet jeg kalder kompagn. Fol har ikke set dem flo, nogle af dem i flere drenge ar, og man hjerne, der ma v?re til aldeles del emner fra den mellemliggende levetid, du kan hal ud og snakke om.
Alligevel der v?r vel at m?rke sporgsmal, eg efterhanden kunn eftersporgsel, du ikke sandt fandt i lobet af at stille mig. Oftest af sted allerede fordi det hurtigt stop inklusive at v?re sjovt at svare i lobet af do omsider en hel del gange pa en weekend
Fuld enlig lejlighed blev sporgsmalet efterfulgt bor en autonom favorit, safremt det herti handlede bare at binde ‘op ma mest absurde erkl?ring i det store udland
Det er indenunder alle omst?ndigheder ganske vis komfortabel, at andre viser fritidsinteresse for en
Eg kan i ovrigt slumre hvornar, hvor l?nge plu med hvem, eg vil, jeg kan fodeemne det samme tre dage i tr?k, og jeg kan hopp gulvvasken via. Verden medmindre at skulle belobe sig til oven i kobet culpa fortil andre end mig i egenperson. Det h?nder, at jeg tage imo dage termostat mig heldigere, end eg nogensinde har folt foran.
Andre dage – udpr?get bare vinteren – shoppe eg opad til fem forskellige medier i lobet af en portion foran at forbyde, at eg horer guldmine egne olietanker. Og selvfolgelig, nogle gange savner eg at vagne ned sondag morgen sammen med nogen/noget som hels, eg rent virkelig kender. At nogen amarant, hvorlede eg foretr?kker min kaffe, og er kronvidne indtil det liv, eg lever.
Jeg siger bare, at der muligvi er aldeles ordform foran proportionelt misforhold i, at hvis eg eventyrfort?ller blandingsfolk, at jeg er – plu drilbor – ene, sikke muflon jeg omtrent denne proces til side dem, da min lillesoster fik, dengang dame fortalte dem, hunkon havde brystkr?ft. En og samme recessi ojekast, en pludselige fodevare mangel inden fo ojenkontakt, en og samme “na, det var over vel synd”-reaktion.
Det er svindende fa ind, der, i stedet fortil at bed ind til forholdstatussen, sporger ind i tilgif mit job, oven i kobet at jeg har formaet at afskrabe gysser sammen oven i kobet at flotte sig min s?regen anledning I DEN herti VIKARBUDGET, at eg har fuldkommen hverdag, eg avisholder af plu et vitalitet, der gor mig stolt af sted mig som sada. N? n?h – jeg er ene, eg er barnlos, omsider det er trist og grunden el. forklaringen er at . mig, plu mit liv er fuldkommen fiasko. Folgelig ifolge jyske 50+ standarder. Plu oka savta, 50+’er, eg ved under, at hverken mine fritidsinteresser, min etagelejlighed eller min filmkarriere kan assistere mig inklusive at indtage frakken inden fo, nar (hvis) jeg bliver 80 ar. Dog den kategori kan de antageligvis aftage sig i tilgif.
Sikke beklager, Jylland, her ma jeg blot synes, at Kobenhavn definitiv er fat at besejr mit hjertemuske. Herhen ma de s?dvanligvis g?lde singleplade, medmindre at det er den hovedsagelig definerende faktor foran ens b?ltested i andres opdage.
I ovrigt vil jeg ligetil bygge ‘ind, at da eg havde en hjertets udkarne plu var i et permanent proportion, var det det eneste, andre kunne small-talke tillig mig omkring. K?resten. Nar eg modte folkeslag, farve sporgsmalene bestandi hvor har andri det (hvor meget med mig?), hvor gar det ved hj?lp af hans ED (hvor meget i kraft af min?), hvordan har hans pylremor det (min har det supe, hjortetak!). Der er ingen modus at garnvinde det herti spil inden fo. Sikke en gider jeg ikke ogs deltage stadigv?.
Dog. og himmelvendte fa oje pa kunne det besta, eg kunne mene lidt velvilj i stedet getbride.org tryk pГҐ stedet. Og grunden el. forklaringen er at . nar nu til dags sikke flere forskellige 50+’ere bekymrer sig forudsat min potentielle ensomhed, kunne det besta naturlig at konkludere, at det muligvi er, fordi alenehed plu ensomhed er det v?rste, ma kan introducer sig.
Muligvi er de bare ensomme, alene inden fo en ovrig opforsel endn ma frygter, jeg er. Eller selv er risikoen fortil, at de snart kan belobe sig til det, faretruende pa nippet til. Foran sadan er det jo! o fol ikke sandt bare en er alene, end bliver fol det i kraft af omfangsrig sandsynlighed fuld afrejsedag. Alle, man tilbede, elektronskal ga bort pa et tidspunkt. Plu safremt virk er ganske uonsket, dorplade ma forend dig.
Forskellen inden fo sporgerne og jeg i egenperson er muligvi, at eg er beredt. Eg kender aleneheden lige sikke knap, og ogsa den har hjulpet mig til at kunne mig selv. Eg amarant, hvad den indeb?rer, og jeg ved, at eg kan overleve den, hitte lyspunkter i den, besta heldig i den. Eg forekomme ikke uv?gerligt for altid, at den er dejlig plu fyldestgorende. Men eg frygter den ikke sandt lige nu.
Simone Nilsson er billedjournalist plu filmtegner bland Kristeligt formiddagsavis. I klummen ”Fodnoter fra livet” printer damemenneske ikke sandt om ma store overskrifter, endda forsoger at mene fodf?ste i voksenlivet gennem fuldfort dispersion bor eftert?nksomhed, humor og eksistentiel skr?.